HiLow — En serie af ergonomiske skriveborde

Elektriske hæve-sænkeborde til kontoret forbedrer arbejdsdagen.

HiLow er en serie af elektriske hæve-sænkeborde, der opfordrer til både siddende og stående kontorarbejde. Bordpladens kantprofil er den klassiske affasede Montana profil. Kontorbordets dybde tager højde for ergonomiske retningslinjer såsom masser af plads til både tastatur, skærm, støtte til armene og god synsafstand. Stellet i HiLow serien er udformet, så der er fri benplads. Komponenter til HiLow kan tilvælges til montering i bordpladen. 

Designer:  Peter J. Lassen

Et legende liv mellem møblerne, kunsten og designet

Vi har alle et naturligt behov for personlige rum. Du mærker det, når du træder ind i et rum, som du selv har skabt. En frihed og en følelse af at komme hjem. Den indsigt guidede Peter J. Lassen i sit arbejde med det klassiske Montana reolsystem. "Making room for personality" er fortsat den dag i dag, mantraet vi pejler efter.

Peters legende tilgang, kærlighed til kunsten og modige valg reflekteres tydeligt i Montanas produkter. Vi laver stadig møbler, der udtrykker din personlighed – og i en kvalitet, som kan arves af næste generation. Montana Mega holder den samme ambition tæt ved hjertet. Som Peter J. Lassen ville have ønsket det.            

Mere om Peter J. Lassen