Inspirerende personligheder tager os med ind i deres farverige hjem. Vil du også have et hjem, der sprudler af personlighed, humør og kreativitet?
Udvalgte farveentusiaster inviterer indenfor, hvor de fortæller om dem selv og deres indretning i hjemmet. Indretning som afspejler personlighed. Som skaber balance i hverdagen igennem kreative tilgange, som vi alle kan tage ved lære af. Hjem som er værd at udforske. Find inspiration her.
Inside the creative mind of – Cathrine de Lichtenberg
Kreative kombinationer af favoritfarver gør den danske influencer @cathdelichtenberg glad helt ned i maven. Hendes hjem er fyldt med klassiske, energiske og neutrale farver. Personlige rum med forskellige energier. Et hjem i evig forandring. En legeplads og et fristed med plads til at være sig selv. Dikteret af lyst og improvisation frem for reglerne i ”designbogen”.
Inside the creative mind of – Teklan
Kolorist og fotograf Teklas farvelade-fyldte Instagram feed har gjort @teklan til en anerkendt influencer i branchen. Udforsk hendes legende og afslappede hjem. Skabt til at fremme spontanitet og glæde. For Tekla er farver nemlig en dyb relation, man indgår i. Meget mere end bare overflade. En farvepalette bør derfor bygges op omkring de farver, der giver glæde i hverdagen. Det gør Tekla med stor effekt.
Inside the creative mind of – Céline Hallas
Fotograf og Montanas farveambassadør @celinehallas fremviser sit hjem, som er et struktureret hurlumhejhus med alle slags farver og forskellige stilarter blandet. Eklektisk interiør er spredt med gavmild hånd i lejlighedens rum. Vovede vægfarver leger livligt med møblernes farver og forskellige materialer danner tilsammen en forfriskende visuel identitet. Et hjem med karakter bygget på en grobund af intuition og leg.