Inside the creative mind of — Karoline Nygaard Petersen
I 2022 flyttede Karoline Nygaard Petersen og hendes mand Magnus tilbage til Oslo efter 10 år i København. Som Creative Lead hos Montana Furniture er farver og kreativitet en stor del af Karolines hverdag, hvilket også synes at afspejle sig i hendes indretning. Heldigvis er parret enige om, at livet er bedre i farver.
En farverig udvikling
Farver har altid været en central del af Karolines indretning. Da parret boede til leje i København, var mulighederne for at indrette skærpet, hvilket betød, at kreativiteten måtte centreres om møbleringen.
Efter at have købt deres første lejlighed, fik de for alvor chance for at udfolde kreativiteten, og eftersom Karoline ofte fik farveprøver med hjem fra fotoshoots, var der rig mulighed for at male i hjemmet. Efterhånden kunne lejligheden kendetegnes ved, at hver væg havde en særlig farve – og da parret flyttede til Oslo, måtte alt males.
Karolines farverige hjem er fotograferet af The Mint Agency.
Jeg finder inspiration i ting, der ikke matcher for godt. Det er sjovere, end når alt går toner i toner eller en perfekt farvepalet.
Balanceret farvevalg
Karoline værdsætter personlig stil, og Montanas mantra ‘Making room for personality’ resonerer derfor i høj grad med hendes indretning. Hun har blandt andet fundet stor inspiration i stilarten Memphis. Mødet med designeren Camille Walala, der er kendt for sine storladne og farverige interventioner, åbnede Karolines øjne for, den effektfulde kraft sorte og hvide striber kan have.
Hun fortæller videre om Magnus interesse for, hvor meget lys farver optager, har resulteret i et hjem, der er præget af pastelfarver. Det afbalanceres dog af den stribede bjælke i loftet, som netop er inspireret af Memphis stilen.
Enighed om farver
Karoline har altid haft en forkærlighed for den klassiske Kevi 2060 stol, som i første omgang prydede hendes stue i en mørkeblå nuance. Da stolen blev en del af Montanas sortiment, blev den ligeledes tilgængelig i farver, der talte til et særligt sted i hendes hjerte – eller nærmere i Magnus’. Farvevalget skulle ende med at falde på Rhubarb, da Magnus har en forkærlighed for lyserød.
Karolines tre Montana favoritter
Hvis Karoline skulle udvælge tre farver fra vores farvepalette, der repræsenterer hende som person, ville hun vælge Parsley, Ruby og Rosehip. Efter at være flyttet tilbage til Oslo, er hun blevet opmærksom på, hvor grøn byen er. Parsley minder hende om, hvor meget hun sætter pris på de naturskønne farver, der nu omkredser hende dagligt. Ligesom Magnus, elsker Karoline lyserød, men for hende er Ruby mere end bare en lyserød – det er den perfekte lyserøde. Nuancen rummer både varme og kolde toner, hvilket omfatter en kompleksitet, som hun er særligt fascineret af. Karoline er ligeledes vild med klare farver, og hun beskriver Rosehip som en intens farve, der kan tilføre nye dimensioner til forskellige stilarter.
Fornyelse af møblernes funktion
Karoline værdsætter ikke kun form og farver, men også møblers levetid og muligheden for fornyelse. I køkkenet står en Reol 1112 fra Montana, der tidligere har fungeret som bogreol i stuen. Reolen har fået ekstra hylder til vinopbevaring og hjul for at gøre den flytbar.
Oven på står et modul, der førhen fungerede som sminkebord i hendes tidligere lejlighed, men som nu giver ekstra opbevaring i køkkenet. Karoline foretrækker at se bort fra trends og fokuserer i stedet på sin egen stil, hvilket hun mener sikrer glæden for møblet på længere sigt.
Karolines råd – Overrask dig selv
For Karoline handler indretning om at have modet til at afprøve nye ting og til at blive overrasket. Man kan hurtigt fokusere på små detaljer som, ifølge Karoline, ikke er vigtige. Hun fremhæver, at den grønne farve i hendes stue og køkken ikke endte præcis, som hun havde forestillet sig, men at hun holder meget af resultatet. Ifølge Karoline, er det ikke vigtigt at fokusere på, at alt skal være perfekt – det er meget bedre, når det ikke er.