Arne Jacobsen (1902-1971)
Arne Jacobsen tænkte funktionelt, men han tænkte også æstetisk – med den intention at oplevelsen af skønhed ikke kun skulle være for de få, men derimod skulle komme alle til gode i det daglige – og ikke mindst på arbejdspladsen.
En af vor tids største arkitekter og formgivere
Arne Jacobsen var uddannet arkitekt fra Kunstakademiet i København og står som en af Danmarks mest betydningsfulde arkitekter. Med hans ikoniske værker har hans internationale ry været med til at sætte dansk design på verdenskortet.
Arne Jacobsens designs er karakteristiske med deres enkelthed, moderne æstetik og høje kvalitet og er stadig efterspurgte over hele kloden. Han har præget både den danske og den internationale designhistorie med sit aftryk, og hans arv lever stadig videre i dag. Hans bidrag til både design og arkitektur fortsætter med at være dybt betydningsfulde, hvilket de var både i hans levetid og fortsat er i dag.
Djob Table
Djob-bordet er designet af Arne Jacobsen i 1971, oprindeligt som et kontor- og mødebord til Nationalbanken. Det udstråler enkelthed med sine rene linjer og tidløse design – og har et let og luftigt udseende.
Djob-bordet er endnu et eksempel på Arne Jacobsens minimalistiske tilgang til design og hans evne til at skabe praktiske og smukke møbler. Montana Furniture fremstiller i dag det enkelte bord med forskellige bordstørrelser og overflademuligheder. Det er siden 1971 blevet videreudviklet og er stadig et eftertragtet møbel, der passer godt ind i moderne hjem, såvel som arbejdspladser.