Vi søger — En Product Training Manager til Montana Academy

Montana Furniture søger en teknisk produktnørd med flair for undervisning og formidling. Send os din ansøgning og CV så hurtigt som muligt og ikke senere end den 25. februar til [email protected].

Lidt om stillingen

Du bliver ansvarlig for at designe, bygge og eksekvere Montana Academy som format og læringsplatform for Montanas univers, produkter og tegneprogram – rettet mod vores salgsorganisation samt forhandlere og arkitekter. Stillingen bliver en del af Montanas marketingafdeling, som sidder på Bredgade i København. Du vil, udover marketingsafdelingen, arbejde tæt sammen med salgsorganisationen, produktudvikling og PTA. Du kommer til at sidde med i en styregruppe for udvikling af vores tegneprogram DesignPro, da dette tegneprogram udgør en væsentlig del af læringsplatformen. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig, men det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling.

 

Ansvarsområder og opgaver

  • Samarbejde med interne og eksterne partnere i forhold til at designe, udvikle og implementere en læringsplatform
  • Identificere e-læringsredskaber, formater og platforme, der kan være med til at bringe Montana Academy ud over rampen
  • Skabe og vedligeholde læringsmaterialer såsom video, tutorials, produktpræsentationer osv.
  • Måle på træningssessioner og evaluere med henblik på at optimere format og materialer
  • Introduktion af nye produkter i tegneprogrammet og læringsplatformen
  • Planlægge og eksekvere træningssessioner online – samt forhandlerbesøg i vores showroom i Bredgade eller på fabrikken i Haarby på Fyn

 

Kompetencer og kvalifikationer

  • Du har evnen til at tænke strategisk og bygge et langsigtet roadmap for hvordan Montana Academy platformen skal udvikles, implementeres og måles på
  • Gode formidlingskompetencer – du evner at formidle alt fra teknisk produktinformation til vores farverige brandhistorie mundtligt samt skriftligt på levende og underholdende vis – som et minimum på dansk og engelsk. (Tysk er et plus)
  • Du er en holdspiller, der er god til at samarbejde, men du kan også drive projekter selvstændigt.
  • IT-kompetencer: Du mestrer Office-pakken samt har gerne erfaring med produkt-konfiguratorer/tegneprogrammer eller lignende, CRM og Sales Execellence systemer
  • Hvis du har basiskundskaber i Adobe og videoediteringer det en fordel
  • Erfaring med 3d-tegneprogrammer eller produktkonfigurator er en fordel, men ikke et krav
  • Nogen rejseaktivitet må påregnes

 

Vi ser frem til at høre fra dig

Send os din ansøgning og CV så hurtigt som muligt og ikke senere end 25 februar til [email protected]. Har du nogen spørgsmål til stillingen er du velkommen til at skrive til Branding og Marketing Direktør [email protected].