Colour Class #12En kreativ tilgang til minimalisme

 

Fotograf Céline Hallas

I den 12. udgave af Colour Class rejser vi til det livlige og travle Nyhavn i København, hvor Céline Hallas og hendes familie bor. Beliggende i dette pulserende område danner hendes bolig rammerne for vores seneste projekt.

Målet var at skabe et hvidt minimalistisk galleri, som inviterer til refleksion og kreativitet, men undgår at blive klinisk hvidt eller alt for minimalistisk.

Følg med i denne udgave af Colour Class, hvor vi afslører de designstrategier, som forvandlede dette rum til et fredfyldt og inspirerende galleri. Dét, vi tager med fra denne transformation, er enkelt: du kan faktisk både blæse og have mel i munden.

Alt træværk, døre og loft blev malet i en råhvid farve med masser af dybde og orange undertoner – neutral i sig selv, men sammen med Klöverblad-tapetet blev det et fredfyldt statement.

Céline Hallas

Lokation: Hjemmet til Céline Hallas, grundlæggeren af Color Connaisseur, og hendes familie ligger i en smuk, fredet lejlighed lige ved siden af det livlige og travle Nyhavn i København.

Mission: At skabe et hvidt minimalistisk galleri, der inviterer til refleksion og kreativitet, men undgår at blive klinisk hvidt eller alt for minimalistisk.

Farver: Et ønske om at have det hele på én gang blev udgangspunktet for dette rum. Væggene skulle være hvide og beroligende, men ikke bare helt hvide. Løsningen blev at tapetsere med det smukke Klöverblad-design af den svenske arkitekt og designer Josef Frank fra 1940’erne. Det er hvidt, men ikke bare hvidt. Man kunne være fristet til at kombinere det med farverede paneler for at skabe en ’sommerhusfornemmelse’ eller helt hvide paneler for et ’enkelt skandinavisk look’ – valget endte et sted imellem. Alt træværk, døre og loft blev malet i en råhvid farve med masser af dybde og orange undertoner – neutral i sig selv, men sammen med Klöverblad-tapetet blev det et fredfyldt statement.

På samme tid var der behov for masser af opbevaringsplads til en stor samling af magasiner og kunstbøger. Møblet skulle være et statement, men samtidig give en følelse af visuel ro til rummet. Løsningen blev en fantastisk væghængt, næsten svævende installation med fokus på tekstur: et skakternet mønster af lukkede hvide moduler mod White Oak moduler med rifflede glaslåger, der både tillader glimt og skjul af dét indeni. Denne perfekte dobbelthed blev fremhævet af smukke messinghåndtag og beslag på glaslågerne.

Det ‘hvide’ galleri er fyldt med farverig kunst og samlinger fra rejser. Centralt i rummet står en lille sofa og en stor puf betrukket med varme, brændte nuancer, som giver rummet en jordnær følelse og inviterer dig til at sidde ned, finde ro og blive inspireret på ny.

Læren fra dette rum er, at du faktisk både kan blæse og have mel i munden.

Colour Class Color Connaisseur & Montana Furniture

Et unikt digitalt koncept designet til at give dig mulighed for selvsikkert at omfavne farvernes verden i dine rum. Vi er overbeviste om, at farver overskrider det blotte visuelle; det er en afspejling af din personlighed og et medie til at udtrykke din karakteristiske stil.

Udforsk Color Connaisseur