KIMPOP x Montana – Limited Editions
Montana Furniture præsenterer et spændende samarbejde med den danske kreative design duo KIMPOP. Samarbejdet består af en ekslusiv kollektion, der hylder individualitet og kreativitet med seks statement-møbler, der udfordrer traditionelle designrammer.
Seks ikoner – farvesat som aldrig før
KIMPOP Limited Editions er en levende hyldest til farver – perfekt afbalanceret og fyldt med glæde. Her er alle farvekombinationer nøje udvalgt af KIMPOP-duoen Sofie Linde og Joakim Ingversen. Oplev synergien af Montanas tidløse møbeldesign og KIMPOP's legesyge, kunstneriske vision.
KIMPOP – Nye stemmer i dansk design
KIMPOP er en visionær dansk designduo kendt for deres legende brug af farver og en innovativ tilgang til interiørdesign. Duoen består af TV-talenterne Sofie Linde og Joakim Ingversen. KIMPOP er deres alter ego, der forener deres kreative evner og visioner i et skævt og farverigt univers. Drevet af troen på, at design skal være sjovt, uforudsigeligt og personligt, udfordrer de det konventionelle.
Med en unik kombination af modige farvepaletter og fantasifulde designløsninger skaber KIMPOP møbler og interiør, der skiller sig ud.
Montanas modige og kreative brug af farver har altid været en stor inspirationskilde for mig. Muligheden for et samarbejde føltes derfor som et oplagt match. Jeg elsker, når interiørdesign overrasker med sjove kombinationer og det uventede.
En livlig palette – nøje udvalgt af KIMPOP
KIMPOP BOX er et flytbart opbevaringsmøbel med kontrastfyldte farver. Med sine hjul er BOX let at flytte rundt på, og den kan bruges til alt fra magasiner og legetøj til tøj og kontorredskaber.