Montanas litteraturpris
2022 — Fornyende danske forfattere
Montana har fejret dansk litteratur i mange år ved at fremhæve og hylde nogle af landets bedste nutidige forfattere og værker. Dette års fejring og prisuddeling fandt sted på Den Sorte Diamant den 6. marts 2023.
Bøger som samtalepartnere
De 10 nominerede bøger til årets pris er fornyende og særlige. Dette er et krav for overhovedet at komme i betragtning til prisen. De udgør alle gode satalepartnere - eller udgangspunkter for samtale. Sidstnævnte er ikke et formelt krav, men en sidegenvist, der kommer med kravet om fornyelse.
De nominerede
Jesper Vaczy Kragh — IQ 75 - Erling og åndssvageforsorgen
Rasmus Nikolajsen — Måske sjælen
Kristina Nya Glaffey — To the Modern Man
Lisbeth Smedegaard Andersen — Bibelens kvinder
Lars Frost — De forenede/A constitutional
Nanna Storr-Hansen — Bøgetid
Cecilie Lind — Pigedyr
Rasmus Daugbjerg — Trold
Jens Martin Eriksen — Natten er Jordens skygger
Jens Christian Grømdahl – Fra i nat sover jeg på taget
Om prisen
Montanas Litteraturpris blev indstiftet i 2006 af Dagbladet Information. Prisen er sponsoreret af Montana og udgør 100.000 kroner.
Hvert år gives prisen til en dansk forfatter af aktuel litteratur, som er fornyende indenfor sin genre, eller som formår at fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde. Prisen kan gives til skønlitterære udgivelser, essaysamlinger, fagbøger, biografier og tegneserier.
Komiteen, der udvælger bøger og udpeger modtager af prisen, bestod i år af: Kamilla Löftström, Tue Andersen Nexø, Bodil Skovgaard Nielsen, Erik Skyum-Nielsen og Anita Brask Rasmussen.
Vinderen blev offentliggjort den 6. marts i forbindelse med oplæsning fra de ti nomerede værker. Her kunne man møde og se alle de nominerede forfattere læse op af deres værker.
I samarbejde med Dagbladet Information og Det Kgl. Bibliotek
Det er, som om Nanna Storr-Hansens digte har været her siden jernalderen – og blev født i går. Og vil fødes igen i morgen.
Nanna Storr-Hansen
Montanas Litteraturpris 2022 gik til Nanna-Storr Hansen for hendes digtsamling Bøgetid. Værkest svimlende naturperspektiv og helt usædvanlige sprogtone blev fremhævet af kommitteen ved prisoverrækkelsen.
Nanna Storr-Hansen (f. 1991) har udgivet flere romaner, noveller og essays. Hendes værker fokuserer ofte på temaer som identitet, tilhørsforhold, familiedynamikker og naturens kraft.
Fotograf: Martin Johanssen, 2021