Montana Mini — Serien vokser sig større

Montana lancerer flere nye designs til den ukomplicerede og alsidige Montana Mini serie. Læs videre for vores ideer bag seriens nye produkter.

Fremhæv din personlighed

Med tilføjelsen af moduler med skuffer, to mindre spejle, en opslagstavle samt en sokkel til serien, lægger Montana op til, at den fleksible Mini serie kan følge dig gennem alle livets faser.

Som det gælder for det originale Montana System er også Montana Mini certificeret med det danske indeklimamærke og EU-Blomsten. Dette gør Mini serien til et sikkert og bæredygtigt valg for dig, dine nærmeste og miljøet.

Montana Mini modulerne er alle i den samme dybde på 25 cm. Serien er produceret i den klassiske Montana-MDF dog med en tykkelse på kun 8 mm og i et særligt udvalg af 10 farver. De velkendte designdetaljer med afrundede kanter og rene linjer gør den til et ægte Montana-ikon, som giver dig mulighed for at indramme og fortælle din personlige historie.

Download pressemateriale

Med Montana Mini gør vi vores design og håndværk tilgængeligt for et større publikum. Med dens mange funktioner ser vi Mini som et designprodukt, du kan have med dig hele livet fra ung til gammel.

Montana Mini  En serie af Mini opbevaringsmoduler

Udforsk hele Montana Mini-serien for at finde inspiration til, hvordan du kombinerer moduler og farver fra hele produktserien. Om du vælger et enkelt modul eller en større samling af multifarvede firkanter, kan du med Montana Mini skabe din egen drøm af opbevaringsplads til boligen. 

Udforsk serien