Montana Free — The Teklan Edition
Montana lancerer et nyt samarbejde med kolorist og fotograf Tekla Evelina Severin, der har kurateret to nye farver til Montana Free reolsystemet. Udforsk samarbejdet som er en manifestation af Teklas modige kombinationer af farver og et udtryk, der sprudler af farveglæde.
Eftersom farver altid er relative og aldrig absolutte, finder jeg det spændende at søge og finde nye farvedialoger, nye kombinationer.
Frihed til forandring
Montana Free er designet til at holde – men også skabt til forandring. Flyt reolen rundt, udbyg den og tilføj stofpaneler i otte forskellige farver for at sætte dit personlige præg og ændre på reolens åbne rum. Montana Free er ikke blot et møbel, men et stort ubeskrevet kanvas.
Montana Free reolsystemet er en naturlig forlængelse af Montanas unikke DNA, og kvaliteten tilsvarende høj. Serien blev oprindeligt designet af den prisvindende danske designer Jakob Wagner.
Montana Free 222100 og FIGURE spejl
Montana Free ses her i farven Mix Iris-Masala. Køb opstillingen online i denne farve eller ensfarvet i farverne – Masala, Black, Fjord, New White, Beetroot og Black Jade.
Mød Tekla Evelina Severin
Farveekspert og fotograf Tekla Evelina Severin bor syd for øen Södermalm i det centrale Stockholm. Midt i den uendelige skov og tæt på den lille sø Söderbysjön bor Tekla sammen med sin kæreste i en 65 kvm. stor lejelejlighed kun en cykeltur væk fra det pulserende centrum.
For Tekla er det meget vigtigt med et farverigt interiør, og hun siger, at det gælder alle mennesker; ”Det er en del af vores arv, og den mest stressende ikke-farve er faktisk hvid, da den ikke er naturlig for os som mennesker.” Tekla føler sig inspireret og godt tilpas, munter og levende, når hun omgiver sig med farver. Hun elsker at observere det skiftende landskab, farverne, der ses i løbet af dagen, og alle de nye nuancer, de gengiver i forskellig belysning.
12 forskellige opstillinger
Montana Free består af 12 opstillinger, som du kan vælge med eller uden en indskudt hylde. De 12 opstillinger varierer i størrelse og funktion fra den helt enkle, lave to-hylder-høje bænk, som kan placeres under et vindue – til den store opstilling med seks hylder i højden, perfekt som en luftig og dekorativ rumdeler eller som en monumental reol op ad væggen.
Med de fleksible stofpaneler, som frit kan tilkøbes, kan man lege med farver og udtryk, skabe mindre rum, bryde og forandre reolens gennemsigtighed. Se hvordan herunder.
Montana Free 542100 rumdeler
Montana Free i den nye farve Mix Iris-Masala. Køb denne kombination eller Montana Free i en af de andre farver – Masala, Black, Fjord, New White, Beetroot og Black Jade online.
Montana Free 550100 bogreol
Montana Free i farven Masala. Køb kombinationen eller Montana Free i en af de andre farver – Mix Iris-Masala Black, Fjord, New White, Beetroot og Black Jade online.
Indretningsarkitekt og fotograf
Severin læste til indretningsarkitekt, før hun begyndte at udtrykke sin frustration på Instagram over dominansen af intetsigende beige og grå toner i interiøret omkring hende.
Siden 2012 har hendes side @teklan været en hyldest til farver, linjer og former. Abstrakte billeder, stilleben, solnedgange og tapet konkurrerer om opmærksomhed i et gitter, der let minder dem, der ser med, om den rene farveglæde.