HiLow En serie af elektriske hæve-sænkeborde

Find en salgskontakt

Elektriske hæve-sænkeborde til kontoret forbedrer arbejdsdagen.

HiLow er en serie af elektriske hæve-sænkeborde, der opfordrer til både siddende og stående kontorarbejde. Bordpladens kantprofil er den klassiske affasede Montana profil. Kontorbordets dybde tager højde for ergonomiske retningslinjer såsom masser af plads til både tastatur, skærm, støtte til armene og god synsafstand. Stellet i HiLow serien er udformet, så der er fri benplads. Komponenter til HiLow kan tilvælges til montering i bordpladen.

Flere af HiLow-bordene opfylder EU's og Arbejdstilsynets krav til en fleksibel og ergonomisk arbejdsplads. Desuden er HiLow-bordene certificeret med EU-miljømærket.

Designer:  Peter J. Lassen

HiLow 2

HiLow 2 fås i 8 standardstørrelser. Det er også muligt at vælge sliding top og en polygonal Wewerka version (tre sidste stregtegninger herunder). De elektroniske højde-justerbare borde har kabelgennemføring og fås med runde og firkantede ben. HiLow 2 borde kan belastes med op til 120 kg jævnt fordelt på bordpladen. SKrivebordet findes med fire rammetyper:

  • Fixed – rundt ben, manuel justering 70 cm - 80 cm
  • DL5 – firkantet ben, elektronisk justering 69,3 cm - 118,7 cm
  • DL6 – firkantet ben, elektronisk justering 60,9 cm - 125,1 cm
  • DL11 – rundt ben, elektronisk justering 62,4 cm - 125,1 cm

HiLow 3

Hilow 3 fås i 7 standardstørrelser. Skrivebordet har 64 cm - 129 cm elektronisk højde-justering og firkantede ben. HiLow 3 leveres eksklusiv kabelbakke. Kabelbakke findes som tilkøb. Bordet kan belastes med op til 120 kg jævnt fordelt på bordpladen. 

HiLow Double

HiLow Double fås i 4 standard størrelser. HiLow Double fås med bordplader i bredde 180, 160, 140 cm – alle i dybde 80 cm. Skrivebordets højdejustering går fra 61,9 cm til 125,4 cm. Maximum belastning: 120 kg, jævnt fordelt på bordpladen.

HiLow Conference

HiLow Conference fås i 4 størrelser. Konferencebordene er tilgængelige med elektronisk højde-justering og med manuel fast justering.

Bordplader og benfarver

Alle HiLow bordplader er fremstillet med en MDF-kerne. Finér og laminat er 20 mm tykke; linoleum har en tykkelse på 21 mm. Kompakte bordplader i laminat er 12 mm tykke. HiLow Conference bordplader er 24 mm tykke. HiLow bordplader leveres i mikrolaminat, laminat, silkelaminat, nanolaminat, linoleum og finér. Standard bordplader har kanter i malet MDF, der passer til overfladen.

HiLow stelfarver fås som standard i aluminium. Stelfarverne fås også i farverne Black eller Snow uden ekstra omkostninger. Stelfarverne Beige og Black Red samt poleret krom fås til et begrænset udvalg af HiLow-bordene.

Læs katalog

Werkhalle Ravensburg kontormiljø — Gammel produktionshal omdannet til et moderne, kreativt kontor

En gammel renoveret produktionshal omdannet til et åbent og multifunktionelt kontor og samlingspunkt for kreative profiler. På trods af gennemgående renovering har stedet bevaret nogle af de charmerende industrielle detaljer. Montana har leveret Hilow 2 skriveborde til arbejdsstationerne.

Udforsk Werkhalle Ravensburg