Montana Mini
Montana Mini
Montana Mini-serien består af 12 alsidige opbevaringsmoduler, to topplader og en sokkel til modulerne, en magnetisk opslagstavle, to spejle og en kasse på hjul. Modulerne fås i mange varianter med åbne og lukkede rum – hylder, skuffer, låger og andet tilbehør. Du får friheden til at vælge mellem 10 farver, der er skabt til at harmonere med hinanden.
Udforsk udvalget af Montana Mini, og skab dine egne unikke opbevaringsløsninger til stuen, entréen, køkkenet, kontoret eller soveværelset – kun fantasien begrænser dig.
Montana Mini til alle hjemmets rum
Hos Montana skaber vi moduler, der har den perfekte balance mellem form, funktion og fleksibilitet. Med Montana Mini får du opbevaringsmoduler, der kan anvendes som enkeltstående moduler eller kombineres præcist efter dit behov og personlige stil. Ønsker du at skabe en unik væghængt reol, eller søger du en høj reol med sokkel, kan du sammensætte netop dette ved hjælp af Montana Mini-modulerne.
Fælles for modulerne i Montana Mini-serien er, at de findes i 10 udvalgte farver, fås med både hylder og skuffer, i åbne og lukkede varianter, måler 35 x 35 x 25 og har en maksbelastning på 10 kg.
Indret med Montana Mini
I soveværelset kan et åbent Montana Mini-modul med hylder, som fx Montana Mini 1004, fungere som et let og elegant sengebord med plads til bøger, magasiner og små dekorative genstande. I stuen kan et modul med en kombination af åbne rum og skuffer bruges til at holde styr på fjernbetjeninger, stearinlys og andre småting, mens dine yndlingsbøger kan fremhæves.
Uanset hvilket rum, de placeres i, giver Montana Mini-serien balance i hjemmet. Med 10 forskellige farver kan du designe opbevaringsløsninger, der harmonerer med eller står i kontrast til den eksisterende indretning.
Se det fulde udvalg hos din nærmeste Montana-forhandler
På vores website finder du et udvalg af vores produktserier. For at se det fulde udvalg, kan du kontakte eller besøge din nærmeste Montana-forhandler. Her kan du blive inspireret til en personlig indretning, og forhandleren kan rådgive dig, hvis du ønsker vejledning.
Ellers er du velkommen til at kontakte os via e-mail på [email protected] eller på +45 33 12 06 90. Vores dygtige team er tilgængelige mandag til fredag fra 10-18 og lørdag fra 10-15.