Marée En stoleserie i genbrugsplast

Udforsk online udvalg

Verden har brug for flere bæredygtige stole – Jens Martin Skibsted

Marée kendetegnes ved en raffineret og rationel designtilgang, som udtrykkes i de lige linjer og fraværet af overflødige detaljer. Marée, som betyder tidevand på fransk, har et sæde skabt i 100 % genbrugsplast og fås i otte udvalgte Montana farver med ben i både krom og lak. Kan købes online nu og i butikkerne fra september. 

Designer: Jens Martin Skibsted

Om serien

Marée stoleserien kommer i mange modeller – Dining, Counter og Bar – og som kontorstol med 4-stjernet fod, 5-stjernet drejefod med gasløft og vip med fod i genbrugsplast Ø70 cm eller sort aluminium Ø64 cm. Stolene har plastglidere. Marée har en max. belastning på 150 kg. Spisestolsversionen fås i en udendørsversion.

Marée stolen fås som en skalstol, med sædepolstring, indersidepolstring og fuld polstring, hvilket gør stoleserien oplagt til både private hjem, hotelindretning og mødelokaler. I udgaverne med polstring kommer stolen i tekstilfamilierne Remix 3, Raas, Re-wool, Steelcut 2, Steelcut Trio 3, Sabi og Hallingdal65 – alle i forskellige farver.

Rammen er lavet af poleret kromstål eller pulverlakeret stål. Skallen er støbt i 100% støbt genbrugsplast PP med 15% glasfiber. Det rationelle design på Marée komplementeres af otte kuraterede farver fra Montanas farvepalette. Farverne Oat, Mushroom, Amber, Beetroot, Flint, Parsley, Anthracite og Black skaber en kontrastfuld blødhed til stolens ligetil design.

Marée (uden polstring) har opnået EU Ecolabel. EU-miljømærket tager hele produktets livscyklus i betragtning – fra udvindingen af råmaterialerne til produktionen helt frem til genbrugsbeholderen.

Find salgskontakt

Jeg elsker det, farverne tilføjer til designet. Og de gør samtidig stolen til en naturlig del af Montana familien.

Jens Martin Skibsted