Image
Image
Block colours1

Vedligeholdelse

Tillykke. Du har valgt et bæredygtigt produkt, der kan holde i generationer. Her finder du vores vejledninger om, hvordan du bedst muligt vedligeholder dit nye Montana produkt. 

Pas godt på dit nye møbel

Lak-, laminat og fineroverflader rengøres ved brug af en ren, tør klud eller med en klud hårdt opvredet i rent vand med omgående eftertørring med en ren, tør klud. Gummidupper under bordtelefoner, lommeregnere og lignende indeholder ofte blødgøringsmiddel, som ved længere tids kontakt med overfladen kan gå i forbindelse med lakken/fineren og derved ødelægge denne. Olierede genstande må ikke stilles direkte på eller i modulet, da olien kan gå i forbindelse med lakken/fineren og derved ødelægge denne.

Linoleumsoverflader rengøres med en fugtig klud med et PH-neutralt rengøringsmiddel, eller et linoleumsplejeprodukt med omgående eftertørring med en ren, tør klud. Glasoverflader rengøres med sæbevand eller glasrens med omgående eftertørring med en tør klud. 

Marmor skal mættes, således at fedt og snavs ikke kan trænge ned. Dette kan gøres ved brug af imprægneringsmiddel. Her kan anvendes sæbespåner: opløs 2-3 spiseskefulde sæbespåner i 1 liter varmt vand, hvorefter skummet påføres bordpladen. Lad virke i 5 minutter, uden at det tørrer ud. Aftør herefter bordpladen med en ren, fugtig klud. Jævnlig brug af sæbespåner er med til at mætte bordpladen. Daglig rengøring af marmor foretages med en opvredet klud. 

 

Genstridige pletter

Pletter, der ikke umiddelbart kan vaskes af, fjernes med en klud hårdt opvredet i vand tilsat flydende rengøringsmiddel (maks. 1 tsk. til 1 l vand), hvorefter overfladen omgående aftørres med en ren, tør klud. Prøv i tvivlstilfælde på et ikke-synligt sted, da visse produkter kan skade lakken/finéren. Som alternativ til rengøringsmidler kan der med fordel anvendes en mikrofiberklud. 

Brug aldrig husholdningssprit (eller andre opløsningsmidler), ståluld, skurepulver, lignende midler med slibeeffekt eller rengøringsmidler, der afsætter en hinde på overfladen, f.eks. brun sæbe. Dette gælder alle overfladetyper som f.eks. lak, laminat, finer, linoleum og marmor.

For yderligere rengøringsvejledning kontakt venligst Montana Furniture på montana@montana.dk.

Media
Image
Montana system, her set i hjemmekontoret i orange og dyb blå | Montana Furniture
Quote Title

Vil du vide mere?

Subtitle

Besøg en Montana forhandler

Gå til toppen